Neurobiologen Antonio Damasio
definerer bevidsthed som noget I retning af ‘ikke sovende, det modsatte af at
sove eller være død‘. Han modstiller bevidsthed med bevidstløs. Nogenlunde
sådan opfattes bevidsthed i almindelighed, men jeg mener denne definition er
for bredtfavnende og at det fører til flertydighed: Der findes et stort antal
mentale tilstande, og kun nogle af dem er bevidste tilstande.
Kvalia kan
defineres som ‘den subjektive kvalitet ved mentale oplevelser såsom farven røds
rødhed eller smertens smertelighed’. De er universelle, abstrakte
forestillinger, der dækker underafdelinger af individuelle begreber som fx
godhed, religiøsitet, mod, udødelighed, ondskab, skønhed. I Skolastikken (fra
ca. midten af det 11. til omkring midten af det 15. århundrede) diskuterede man
indædt, om kvalia eller det beslægtede universalia (realisme) havde uafhængig
eksistens eller om de var menneskelige opfindelser (nominalisme). Sidstnævnte
er den fremherskende teori i dag.
Jeg vover den påstand, at
bevidsthed er et kvalium og som sådan ikke besidder nogen neurofysiologisk
endsige fysisk eksistens i sig selv. Det er måske endda et misvisende
begreb; det indebærer noget varigt og permanent, næsten stofligt, i det
mindste noget måleligt. Men indtil
nu har den neurologiske forskning ikke afsløret bevidsthedens placering, og det
kan godt være, at den aldrig vil blive fundet.
Jeg foretrækker begrebet
‘sind‘ fremfor ‘bevidsthed’: ’Sind’ medfører ikke
‘bevidsthedens‘ flertydighed og indbefatter alle mentale tilstande.
Bevidsthedstilstande er
karakteriseret ved uafhængig meditativ hjerneaktivitet med en høj opmærksomhedsgrad.
De indbefatter selv-bevidsthed (bevidsthed om, hvem man er, om ens identitet),
bevidsthed om visuelle, auditive og andre sanseindtryk, betragtende, overvejende
og grublende tilstande, den bevidsthedstilstand, der udløser handling, og især
reflekterende og bevidst brug af sprog.
Søvn hører til de ubevidste
tilstande. Søvn er mange ting, men fysiologisk set kan søvn groft inddeles i
to særskilte klasser. Den første er S- (synkroniseret) søvn, der også kendes
som NREM (non-rapid-eye-movement, ikke-hurtig-øjenbevægelses) søvn. Den anden
er drømmesøvnen eller D- (desynkroniseret eller drømme-) søvn, også kendt
som REM (rapid-eye-movement, hurtige øjenbevægelses) søvn.
I løbet af 1950erne blev det
fastslået, at drømme havde temmelig pålidelige fysiologiske modstykker. Det
viste sig, at hjernens elektriske aktivitet mens man drømmer ligner vågentilstanden,
og den følges af hurtige øjenbevægelser, REM. Man mener, at alle drømmer,
og ikke blot i én periode men i hvert fald i 4-5 perioder, som bliver længere
og længere i løbet af natten. Det er ikke bare mennesket, der drømmer;
pattedyr og fugle har perioder af REM søvn og fysiologiske ændringer, de er så
meget lig menneskets, at det er tilladeligt at hævde, at også de drømmer. Drømmeforskere
mener, at da sovende dyr og mennesker er mest sårbare og hjælpeløse og et let
bytte for rovdyr, medfører den næsten-vågne REM en tilstand nær ved årvågenhed
og dermed en mulighed for forsvar eller flugt.
De fleste mennesker, der vækkes
under REM søvn perioder, fortæller, at de drømte, mens dem, der bliver vækket
under S-søvn, ikke meddeler, at de har drømt. Det er REM søvnen, som
interesserer os her.
I deres bog ’Dream
Telepathy’ skriver Ullman og Krippner: ”Blandt alle de ændrede
bevidsthedstilstande, som parapsykologer har undersøgt for deres eventuelle
positive ESP forbindelse, er søvnen den eneste, der sker for os alle hvert døgn
i en regelmæssig fysiologisk rytme, der gentages i omkring 90
minutters perioder i søvnen hver nat.” Hvis mange af vore (og dyrs) drømme
har både telepatisk og prækognitivt indhold, er det muligt, at dette faktisk
har fungeret som et arkaisk forsvars- og kommunikationssystem, der – som jeg
har berørt tidligere – har mistet nogen, men ikke al sin overlevelsesværdi i
vore nutidige beskyttede omgivelser.
Montague Ullman m.fl.
skriver:” Vores væsentlige formodning er at den menneskelige psyke besidder
en latent ESP kapacitet, som sikkert især udfoldes i søvnens drømmefase.Psi
er ikke længere en særlig gave, tilhørende sjældne individer, kendt som
”psykiske”, men er en normal del af menneskets tilværelse, som kan erfares
af næsten alle under de rigtige betingelser.” Hvis dette er korrekt, hvorfor
skulle denne evne være begrænset til mennesket? Måske alle livsformer ikke
alene besidder den i en eller anden skikkelse men er gensidigt forbunde på
denne måde.
Vi er sandsynligvis kun
bevidste i en kort del af vores vågentilstand. Resten af tiden er vores
sindstilstand fx agtpågivende, årvågen, opmærksom, bekymret, lyttende,
betragtende, mediterende, tanketom, vegeterende, i trance, i en smertefuld,
kvalfuld eller kedsommelig tilstand eller i en blanding af to eller flere af
disse. Ingen af dem forudsætter, at man samtidig er bevidst; man kan være
svagt opmærksom på noget uden at være bevidst om det, og trancetilstanden er
bestemt det modsatte af at være bevidst.
Vi flyder alle ind og ud af
disse ikke-bevidste tilstande og fra dem ind i bevidste tilstande og tilbage.
Under let søvn, lige inden vi vågner eller skal til at falde rigtigt i søvn,
fyldes sindet med billeder, ord og sætninger uden mening, de dannes og opløses
igen, som om hjernen kører tomgang. Dette mylder er måske en nødvendig
betingelse for søvnen, idet det tvinger bevidstheden til at løsne sit greb. I
denne tilstand, hæves det, fremmes prækognition i vågen tilstand. Det er ikke
en ON/OFF tilstand, snarere en gråzone, og oftest ender det med, at man falder
rigtigt i søvn eller at man vågner helt, man bliver bevidst.
Vi kan endda udføre meget
komplicerede handlinger uden at være bevidst mere end en del at tiden: Vi kan køre
bil ad en kendt rute mens vi er tanketomme men samtidig under høj opmærksomhed.
Adskillige sportsgrene kræver ikke bevidst handlen, i hvert fald kun en
del af tiden. Det kan endda være kontraproduktivt, fordi under kamp eller
aktion er det bydende nødvendigt at bevare den højeste koncentration, dvs. en
beredskabtilstand, som udelukker de fleste bevidste tilstande.
Jeg har nu omtalt en række
sindstilstande, hvoraf kun et par har indeholdt erkendende bevidsthed. Bortset
fra søvnen har den oplevende været ’ved bevidsthed’ uden i de fleste tilfælde
at ‘være bevidst’. Det er uheldigt at modstille ‘bevidstløshed´ med
‘at være ved bevidsthed’, når man kan være ’ved bevidsthed’ uden at være
bevidst. Mange forfattere bruger ‘bevidst’ uden at tilkendegive, om de mener
‘vågentilstand’ eller sindstilstanden at ’være sig noget bevidst’.
Til hver af de ikke-bevidste såvel som bevidste tilstande svarer der sandsynligvis et neurologisk, målbart modstykke. Nyere forskning tyder på, at adskillige af de bevidste tilstande sættes i gang fra thalamus.
tilbage til toppen
tilbage til Er der mere?
tilbage til hjemmesiden
(De japansk/kinesiske skrifttegn i baggrunden læses ”ishiki” på japansk, hvilket betyder ”bevidsthed”
Kommentarer og forslag til per.lassen@wanadoo Efter wanadoo, venligst tilføj .es