Mine og andres prækognitive drømme 

    Bemærk:  'vi' eller 'vores', betyder  ' min kone og mig', og ‘M.’ refererer til min kone. Når jeg fx skriver ‘D. 20. jan. drømte jeg...’, betyder det ‘natten mellem d. 20. og d. 21. jan. drømte jeg...’.   

    Prækognitive drømme (p-drømme) indebærer, at drømmene går i opfyldelse senere. Nedenfor kommer et udvalg af mine vigtigste p-drømme og en enkelt ‘fremmed’. 

    En p-drøm giver uhyre sjældent et nøjagtigt billede af det den forudsiger. Drømmecensoren henter fragmenter fra erindringer og blander dem sammen med det prækognitive indhold. Som det ses i kloakvandsdrømmen af 23. juli 1978, i højere grad i flykatastrofedrømmen af 1. juli 1982 og i højeste grad i kædedrømmen af 17. juli 1978, er to eller flere fremtidige hændelser blandet sammen. Dette gør den senere identificering vanskeligere og kan bidrage til at svække drømmens ægthed i omverdenens øjne. Jeg har opdelt de følgende drømme i 3 kategorier: 

    1. Dem, der kommer ‘på bestilling‘; man har beskæftiget sig med emnet p-drømme, måske diskuteret det med en tvivler eller fortalt en livagtig drøm til en virkelig interesseret. Dette resulterer ofte i p-drømme den følgende nat. Denne type indeholder sjældent interessante oplysninger. Måske kommer de simpelthen for lige at forsikre én om, at psi stadig er med én, eller måske er formålet at genoplade ens psi batterier.

    2. Så er der dem, der kommer uinviteret. Deres prækognitive indhold kan være en oplysning om noget, der vil indtræffe umiddelbart eller inden for et kort tidsrum. De er gådefulde, idet indholdet sjældent har nytteværdi; de varsler ikke  dramatiske begivenheder, som måske derved kunne undgås, og de kommer ikke med vinderne på galopbanen. Jeg mener, at vi har utallige p-drømme af denne type, men at størsteparten går tabt, fordi de glemmes eller overlejres af normale drømme.

    3. Endelig er der dem, der varsler dramatiske begivenheder, ulykker eller død. De kommer uanmeldt og ledsages gerne af en stærk følelse af noget overhængende, noget dramatisk eller smertefuldt. Man genkender dem idet man vågner, og deres specielle atmosfære kan følge én resten af dagen, og det er måske det, der er deres formål. Jeg bruger ‘formål’ tøvende, for det synes at indebære, at en eller anden eller ‘noget’ har et eller andet til hensigt, og jeg er slet ikke sikker på, at det virker på den måde. De angår ofte familiemedlemmer eller andre nærtstående. Den følgende drøm er et eksempel herpå.

    I slutningen af januar 1972 var vi på ski i Østrig. D. 26. styrtede jeg ud over en uafmærket bjergside og faldt en snes meter ned blandt klippeblokke. I faldet blev jeg foldet sammen som en tommestok og slog højre overarm kraftigt mod knæ og skistav. Jeg var ellers uskadt men spyttede blod resten af dagen. Næste dag fik jeg en bekendt til at fotografere stedet med M. og mig som "agerende". Jeg fortsatte mit skiløb resten af ferien som normalt.

    Efter hjemkomsten besøgte vi min mor men fortalte intet om uheldet. Mor fortalte til gengæld, at hun om natten d. 25.  havde drømt, at hun græd utrøsteligt fordi jeg var styrtet på ski og havde slået højre arm så hårdt mod skistaven, at jeg måtte til læge, som amputerede armen. Mor viste ved en krumbøjet stilling, hvorledes jeg var faldet og havde læderet højre overarm, hvor jeg havde fået slaget. Som følge af, at jeg havde mistet armen kunne jeg ikke mere tegne (jeg er arkitekt), og jeg fik mavesår på grund af sorgen og fortvivlelsen. Mor var synligt bevæget under genfortælingen af drømmen, som hun endnu ikke vidste var en p-drøm. Da hun hørte detaljerne om styrtet, blev vi enige om, at mavesåret i drømmen stammede fra min spytten blod i virkeligheden, og det forhold, at jeg ikke kunne tegne mere, kom fra selve styrtets farlige karakter, som let kunne have medført invaliditet og afslutning på min karriere. En ren kategori 3 drøm

    Den følgende er en typisk kategori 2 drøm: D.  4. sept. 1976 drømte jeg, at jeg blev forevist nogle akvareller, hvoriblandt især én fæstnede sig; rødbrune stræbepiller, halvt abstrakte, øjensynligt et kirkeinteriør. Vores ven E.P. forekom også i drømmen. Jeg vågnede og fortalte M. drømmen og mente, at den betød, at E.P. ville invitere os og en japansk pige, S.K., med til en Willumsen udstilling af forarbejder (akvareller) til hans senere malerier. E.P. havde tidligere på sommeren foreslået dette.

    Senere  på formiddagen (det var en lørdag) tog M. og jeg ud for at se et nyligt åbnet butikscenter. På 1. sal opdagede M. et bibliotek, som vi måtte se (jeg er biblioteksarkitekt). Ved indgangen var der et skilt, der viste ind til en udstilling af to japanske kunstnere. Det viste sig at være S.K. og hendes veninde. S.K. udstillede akvareller, og en af dem var et kirkeinteriør med rødbrune søjler! Vi vidste intet om udstillingen på forhånd.

    Her kommer en ‘kædedrøm’, som samtidig illustrerer min iagttagelse af, at et interesseret miljø kan fremme p-drømmene, altså en blanding af kategori 1 og 2:

    D. 17. juli 1978 drømte jeg, at et par ubestemmelige fugle havde udruget nogle minihunde, så store som fuglene selv men ellers helt færdige, små sprællende og løbende hvalpe, vistnok hvide med brune og sorte pletter. En af hundehvalpene var dog nyfødt og lignede en rød pølse med antydning af skuldre og rynker der, hvor øjnene senere ville bryde frem. Kun den røde blev vistnok holdt som en baby af en eller anden. Det japanske 'aka-chan' betyder bogstaveligt  'rød baby'. Om morgenen fortalte jeg M. drømmen og fortalte, at det sikkert var en prækognitiv drøm.

    D. 19. juli tog vi afsted på en tur til Jylland med vors ven E.P., og i Ebeltoft - på vej til Fuglsø - gik vi ind i en gammel port, hvor der under loftet var en svalerede med 4-5 unger, ret store, altså hvalpene i drømmen. I Fuglsø hos vennerne N.G. og B.G. fortalte jeg om drømmen og hvad jeg mente var dens opfyldelse. Vi kørte videre, og samme aften hos vennerne M.Z. og J.J. i Sminge mødte vi en Basset hundehvalp, der var kommet i huset dagen før efter at deres anden hund var blevet kørt ihjel. Jeg fortalte dem om drømmen og regnede med, at den nu var blevet til virkelighed.

    Dagen efter, hos nogle venner i Moesbjerg, forstod vi, at man for kort tid siden havde fået en hundehvalp, der nu var næsten udvokset. Jeg fortalte drømmen igen og troede, at den nu var "færdig" - at den havde materialiseret sig.

    Dagen efter, d. 21., hos maleren M.Z. og hans kone i Sondrup, hang der på væggen et vægtæppe af M.Z., hvor ræveunger, som godt kunne have været hundehvalpe, hoppede ud af blomsterbægre på en stiliseret blomst, og bægrene lignede æggeskaller. Jeg fortalte dem hele historien, også om hændelserne i Ebeltoft, Sminge, og Moesbjerg. 

    Fra M.Z. gik vi over til min søster og svoger M.L. og J.H.N. og så deres nyfødte, Martha. Da forstod jeg, at den røde pølse i drømmen var min søsters Aka-chan, hendes baby. Også de fik hele historien, som nu øjensynligt havde fået sin slutning. 

    Vi tog nu videre til vennerne Å.B. og H.B., som vi fortalte om drømmen og de følgende begivenheder. Vi blev hos dem, og d. 23. om natten havde jeg følgende drøm, som vækkede mig, og hvor jeg vidste, at der var tale om en p-drøm:

     I den store kælder i mine forældres villa var der oversvømmelse af gulligt kloakvand. En pumpe med en plejlstangslignende indretning, med en tyk, sort, buet slange og spændebånd omkring, arbejdede for at pumpe oversvømmelsen ud men blev overophedet (jeg følte på den), og kloakvandet gik den forkerte vej gennem pumpen. Da vågnede jeg. 

     Straks ved morgenbordet fortalte jeg alle om drømmen og forsøgte at tyde den således, at der nok havde været oversvømmelse i mine forældres kælder, men at plejlstangen og det overophedede maskineri derimod nok stammede fra E.P.s bil, som blev brugt af hans logerende  i Kbh. mens vi var på tur med E.P. Hans logerende havde sikkert glemt et olieskift og derved ødelagt et plejlstangsleje. 

     Mandag aften d. 24. juli , da vi var hjemme igen, ringede jeg til min far og spurgte bl.a., om der havde været oversvømmelse hos dem i huset - uden at nævne noget om drømmen. Far benægtede. Dagen efter kom der en grim lugt fra vores vaskemaskine, der var i gang. Jeg tog bagklædningen af. Både elmotoren og vandpumpen var varme, især pumpen. Jeg smurte akslerne på begge og startede maskinen igen. Der kom nu en meget kraftig røgudvikling fra bagsiden, og strømmen gik. Pumpens viklinger var smeltet, og det viste sig, at den tykke, sorte kunstgummislange til vandpumpen var revnet.

    Vi tog nu til frokost hos mine forældre, hvor jeg fortalte begge drømme og deres opfyldelse. Mor fortalte nu, at der faktisk havde været oversvømmelse hos dem men ikke i villaen - derimod i sommerhuset, hvor spildevandet var begyndt at løbe baglæns, op gennem køkkenvasken, idet sivebrønden var stoppet. En kategori 2 drøm med sammenblanding af hændelser.

    På ovenfor omtalte tur til Jylland i juli 1978 kørte vi sent om aftenen forbi Vitskøl kloster ("Bjørnsholm"), som min far havde opmålt som arkitektstuderende. Sent om aftenen kom vi til min svigerinde S.L. i Viborg. Vi omtalte klosteret, og hun nævnede et andet kloster i nærheden (Trend?), der ejedes af en grevinde, hvis navn hun ikke lige kunne huske. Uden at tænke sagde jeg: "Men det var jo grevinde Sponecke!" hvilket var rigtigt. Et rent skud fra mig, jeg kendte intet til grevinde Sponecke! Selv om der ikke er tale om en p-drøm, har jeg taget episoden med, da den er en del af den lange række af hændelser i ovenstående kædedrøm.

    Den følgende drøm er måske den mest dramatiske og samtidig mest overbevisende p-drøm, jeg har haft:

    Den 1. juli 1982 drømte jeg, at jeg overværede en flyulykke i et fremmed land, vistnok en af de sydlige stater i USA; jeg var på vej ned gennem en æbleplantage, og græsset var dyngvådt, så mine sko blev gennemblødt. Da jeg så op, så jeg et stort fly med mærkeligt afbrudte kondensstriber (tre i alt) efter sig flyve i lav højde. Pludselig vendte det næsen i vejret, "stallede", gik i stykker i luften og faldt ned i nærheden. Et stort, trekantet vingefragment faldt af undervejs. Det var delta-formet men samtidig et biplan. 

    Jeg løb hurtigt ned til stedet, hvor flyet var faldet ned, og gik ind i flyets bagkrop og begyndte at hjælpe sårede og døde ud. Der var flere unge mennesker imellem, og de var alle sammen negre. Jeg bad nogle af de omkringstående om at skaffe puder og lagde et par stykker under hovedet på et par bevidstløse eller døde negerdrenge. Jeg begyndte at hulke af sorg og forfærdelse og løb videre til en anden vragdel, hvor lig og bevidstløse lå omkring. Min svigerinde T., som netop var på besøg fra Japan,  lå blandt et par andre. Hun var mørkere i løden end i virkeligheden - altså som en neger - og hun lå lænet bagover med lukkede øjne, som om hun sov eller var død. 

    Nu vågnede jeg ved at jeg hulkede utrøsteligt (det er første og eneste gang, det er sket) og herved vækkede jeg M. som spurgte, hvad der dog var i vejen. Næste morgen, d.  2. juli, fortalte jeg hele drømmen til M. og hendes søster, uden dog at nævne min svigerindes rolle i drømmen. Hun blev alligevel lidt trykket af situationen, for blot få dage senere skulle hun selv flyve tilbage til Japan. På opfordring fortalte jeg hende om mine fremtidsdrømme, som blev opfyldt, bl.a. om "etapedrømmen" fra vores Jyllands-tur.

    6 dage senere havde T. en begivenhedsløs rejse til Japan. Et par timer efter at vi var kommet hjem fra Kastrup lufthavn, kom M. ind og fortalte, at hun lige havde hørt i radioen, at et Aeroflot fly var styrtet ned, og at alle ombord, ca.90, var  dræbt. Vi var enige om, at det var min drøm. Men negrene passede ikke på et Aeroflot fly. To timer senere hørte jeg, at flyet havde været på vej til Vestafrika.

    Af nedenstående tekst fra udklippet i Berlingske Tidende d. 1982.07.07 fremgår det, at flyet var bestemt for Sierra Leone i Vestafrika, og at ulykken var total og forfærdelig.

    Jeg ringede til Berl. Tidendes's udlandsredaktion, som fortalte mig, at i hvert fald 22 afrikanske studerende og to afrikanske diplomater havde været med flyet, men at disse fly erfaringsmæssigt næsten udelukkende var optaget af negre. Det var de studerendes landsmænd i Moskva, der først havde givet Sierra Leone besked om ulykken.

(Berlingske Tidende 7. juli 1982):

Russisk flykatastrofe

MOSKVA (Reuter).

 ”Alle passagerer om bord i et sovjetisk Iljushin-62-fly, som maksimalt kan medtage 182 passagerer, omkom natten til tirsdag efter et flystyrt kort efter starten fra Moskvas Sheremetjevo-lufthavn, oplyste en talsmand for et hospital i Moskva.

"Flyet, som var på vej til Vestafrika, faldt ned ti kilometer fra lufthavnen, og hospitalstalsmanden sagde, at ulykken var så total og så forfærdelig, at »vi ikke behøvede at give lægeerklæring til nogen«.

"Vestafrikanske kilder sagde, at flyet formentlig var halvt fyldt op, og flyet skulle til Sierra Leone med mellemlanding i Senegal.

"Det sovjetiske luftfartsministerium meddelte kort efter styrtet, at der ville blive nedsat en undersøgelseskommission, der skal finde årsagen til ulykken.

"Det er usædvanligt at de sovjetiske myndigheder giver oplysninger om flystyrt eller andre alvorlige ulykker. Denne gang kom meddelelsen fra nyhedsbureauet TASS, der dog ikke nævnte noget om antallet af omkomne, men udelukkende, at der blev udtrykt officiel sympati med de pårørende.

"Ulykker omtales stort set kun, hvor udlændinge er involveret.”

    Læg mærke til den barske og lidt usædvanlige kommentar, at "ulykken var så total og forfærdelig", at der ikke behøvedes nogen lægeerklæring til nogen .

    D. 9. juli sent om aftenen styrtede et PanAm-fly ned i Louisiana uden for New Orleans med mindst 152 dræbte til følge. Mit udklip stammer fra Berl. Tidende d. 1982.07.11 og taler for sig selv.

(Berlingske Tidende 11. juli 1982):

152 ofre for flyulykken

KENNER (Reuter)

”Redningsfolk ledte lørdag stadig efter overlevende i New Orleans-forstaden Kenner efter et flystyrt sent fredag aften, som kostede omkring 150 mennesker livet.  Pan American-flyet til San Diego i Californien, styrtede ned kun to minutter efter starten fra New Orleans internationale lufthavn. Det skete under et voldsomt uvejr, og lufthavnsmyndighederne mener, at flyet blev ramt at et lyn.

"Antallet af dræbte blev lørdag aften angivet til 152, men der ledes stadig efter omkomne i ruinerne at de 14 huse, som blev ramt ved, flystyrtet.

"Alle 145 passagerer og besætningsmedlemmer i flyet omkom, og foreløbig er der fundet syv dræbte blandt de lokale beboere, men myndighederne frygter, at dette tal vil stige." En ren kategori 3 drøm men med en sammenblanding af to hændelser og med islæt af en person ‘udefra’ (min svigerinde)."

    Til slut et par mere 'dagligdags' p-drømme:

    D. 24. okt.1984 drømte jeg, at M. og jeg var flyttet ind i et hus på Ermelundsvej, og at vi overraskede tre indbrudstyve - et ægtepar og deres dreng - med tyvekoster. Senere kom tre mænd til, også med tyvekoster. Jeg fulgte dem ud, en efter en, og bankede deres baghoveder i gulvet, til de var bevidstløse, hvorefter jeg på cykel kørte ind ad Strandvejen for at melde tyveriet til Gentofte politi. Jeg fortalte M. drømmen om morgenen. Da M. skulle afsted kl. 10, havde der været indbrud i hendes vogn. Intet var stjålet, men reservehjulet lå ude på fortovet, og møtrikken, der holdt det, var skruet af bolten. En kategori 2 drøm uden overbevisende lighed mellem drøm og efterfølgende begivenhed men med en stærk fornemmelse af, at der var tale om en p-drøm, da jeg vågnede.

    D. 8. juni 2001 havde jeg en livlig drøm, hvor bl.a. en kat, der lignede vores kat Chibi, med buskede, kridhvide bagben, dansede sidelæns på en forhøjning. Om aftenen d. 9. begyndte jeg at blade i DYREVENNEN (3. juni 2001 nummeret.), som  var kommet samme dag. På s. 26 var der dette billede af en kat, som så ud fuldkommen som Chibi fra drømmen. En typisk kategori 2 drøm. 

   Garfieldline er en tilløberkat, som har været heldig                                   Vores kat Chibi

   og er kommet i gode hænder hos landmanden.              

Hvad er formålet med prækognitive eller telepatiske oplevelser, hvis der overhovedet er noget? Man ville fornuftigvis forvente en slags nytte eller overlevelsesfordel fra disse fænomener, der ligger så langt væk fra dagliglivet. Men de frelser sjældent folk fra flystyrt, bil- eller togulykker, brændende bygninger eller andre af de utallige katastrofer, vi konfronteres med i vores liv.

De har nogle immaterielle kvaliteter, som holder dem ude af den almindelige fysikers laboratorium: De virker momentant over store afstande (telepati), de bliver ikke påvirket af elektrisk afskærmning (Faradays bur) og ved prækognition uddrager de oplysninger fra begivenheder, som endnu ikke er indtruffet. De kommer spontant eller villet, og de viser sig under søvn eller i vågen tilstand.

Men et aspekt gentager sig i et stort antal ESP begivenheder: I telepatiske såvel som i prækognitive drømme ser det ud til at det er det emotionelle bånd, der er forbindelsesleddet. Det er som om en følelses-bærebølge transporterer budskabet mellem agent og subjekt eller mellem den fremtidige hændelse og subjektet. Dette er øjensynligt i min mors skiuheldsdrøm, mens det er mindre klart i drømmen om de to flyulykker. Det forbindelsesled, jeg kan forestille mig, er min svigerinde og det forhold, at hun snart skulle flyve tilbage til Japan. En andet, mindre sandsynlig forbindelse kunne være det rædselsvækkende ved de to ulykker, men den slags ulykker sker regelmæssigt uden at det udløser stærke reaktioner i mine drømme.

Og hvad med serie-drømmen? Den havde ingen særlig dramatiske elementer. Mon en eller anden lille djævel havde lyst til at drille mig, og i så fald, hvorfor? Eller ønskede den at fortælle mig et eller andet om psi’s natur? Jeg tror, det er højst usandsynligt. Jeg havde allerede haft disse drømme i årevis, så hvorfor gøre sig ulejligheden?

‘Garfieldline’ kattedrømmen er måske den mest udramatiske af de refererede drømme. Vores egen elskede kat Chibi var død ti år før, så forbindelsen mellem Garfieldline, Chibi og mig var svag. Ikke desto mindre var det utvivlsomt min kærlighed til Chibi, der forbandt os, ikke direkte til tidsskriftsartiklen men til min opdagelse af billedet den næste dag.

Jeg kan ikke se nogen logik i valget af forkærlighed og formål i genstandene for psi drømme og vil være glad, hvis nogen kan hjælpe mig.  

Den emotionelle faktor i visse prækognitive drømme udviser faktisk en slags logik, men det vil indebære hårdt arbejde og tankevirksomhed at udkaste en fornuftig hypotese mht hvordan de herskende regler bagved fungerer.

tilbage til toppen

tilbage til Er der mere?

tilbage til hjemmesiden

(De japansk/kinesiske skrifttegn i baggrunden læses ”chooshizen” på japansk, hvilket betyder ”det overnaturlige"

Kommentarer og forslag til per.lassen@wanadoo  Efter wanadoo, venligst tilføj .es